Af Barry Gritters
Lever vor fædres tro i dit liv? I din kirke? Vi synger sangen: “Vor fædres tro lever stadig …” og uden tvivl er den tro levende. Men spørgsmålet er, “Hvor er den tro levende og bekendende?” Og, “Hvad er vor fædres tro?” Den kom til udtryk for over 350 år siden ved synoden i Dortrecht og bliver normalt forklaret ved fem lærepunkter:
Fuldstændigt forfald
Det betyder kort sagt at mennesket er dødt. Bibelen siger at vi er døde i vores overtrædelser og synder (Ef 2,1-6) medmindre vi bliver født på nu. Vi er mere en døde, det døde menneske hader også Gud, og hans “kødelige sind” er i “fjendskab med Gud” (Rom 8,7). Hans vilje er stædigt stålsat mod Gud. Denne bibelske idé ændrer megen moderne tale om frelse.
Tænk over hvad det betyder:
Kan et menneske som ikke er kristent gøre gode gerninger? Nej “Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.” (Rom 14,23).
Kan et menneske ønske at bliver født på ny og følge bestemte instruktioner angående “hvordan det skal gøres?” Nej, for dette ville være ligesom at sige at et menneske der ligger i graven selv kan komme ud af den eller oplive sig selv. Det ville være et forsøg på at lokke ham ud af graven. “Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn.” (Joh 6,63).
Kan hvilket som helst menneske “acceptere Kristus” som sin personlige frelser, så at han efterfølgende bliver frelst? Selvfølgelig ikke. At acceptere Kristus udføres ikke alene af den kristne. Kun efter Gud har gjort genoplivet personen, kan han acceptere Kristus. “Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” (Joh 6,44).
Kan du “tilbyde frelse” til nogen som helst? Dette er helt sikkert en umulighed. At tilbyde en død synder frelsen, er det samme som at byde et død menneske på middag. (Ef 2,1-2)
Kun Gud kan genoplive os, og Gud gør dette suverænt – uden hjælp og uden at spørge os først. Fra den ene ende til den anden, “Frelsen kommer fra Herren!” (Jonas 2,10). Dette er troen som vi prædiker, fordi den er bibelsk, fordi det er vor fædres tro, som vi elsker, stadig lever i vor hjerter og fordi den giver Gud al ære!
Ubetinget udvælgelse
Det betyder kort sagt at Gud udvælger nogle mennesker til evigt liv, uden hensyntagen til personens gode gerninger eller andet.
Før nogen mand eller kvinde fødes – ren faktisk før verdens skabelse – besluttede Gud hvem der ville ende op i himlen og hvem der ikke ville. Før de gjorde noget godt eller ondt, valgte Gud nogle som skulle være Hans folk og afviste andre.
“Betinget udvælgelse” ville betyde at Gud valgte sit folk udfra hvem der først valgte Ham. Men Bibelen siger: “Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer” (Joh 15,16). (Se også gerne Rom 9,11-21). I ApG 13,48 står der “alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro”. Kun når vi taler på denne måde blive hesten sat foran vognen. Betinget udvælgelse putter vognen foran hesten, fordi læren siger at mennesket tror og derefter bliver bestemt til evigt liv. Se Joh 10,26 for endnu et klart eksempel på at “hesten er foran vognen”. Kan nogen forestille sig hvad benægtelsen af dette doktrin ville betyde? Hvis vi husker på at før vi bliver frelst, kan vi intet godt gøre (Joh 15,5; Ef 2,1-6), den eneste konklusion er at vi aldrig kunne eller ville vælge Gud. Og derfor aldrig blive frelst.
Men Gud er suveræn og vælger hvem Han vil. Og efter han vælger os, vælger vi ham dagligt. Alt hvad vi er og har, kommer ovenfra og ned.
Igen, dette er troen vi prædiker, fordi den er Bibelsk, fordi d
Igen, dette er troen som vi prædiker, fordi den er bibelsk, fordi det er vor fædres tro, som vi elsker, stadig lever i vor hjerter og fordi den giver Gud al ære!
Partikulær forsoning
Evangeliets budskab, som så mange i dag tager til fjerne lande, er at Kristus forsonede med sin død. Men der er to vigtige punkter hvor dette budskab bliver så forvrænget, at det ikke længere bærer evangeliets budskab.
Den første forvrængelse angår hvad Kristi død opnåede. Den bibelske sandhed er at Kristi død betalte for synder. Stadigvæk er der mange som lærer at Kristi død kun var et eksempel til efterfølgelse, og hvis man bare følger Hans eksempel vil man blive frelst. Andre mener at Kristi død ikke betalte for nogle bestemte synder, men gjorde det muligt for alle synder at blive betalt for.
Men Bibelen siger at Kristi korsdød rent faktisk betalte for synder. I ApG 20,28 står der Gud har købt kirken med sit eget blod. Se også Matt 26,28, Heb 7,26-27.
Den anden forvrængelse af denne bibelske sandhed er at Kristus døde for alle mennesker. Nogle lærer at Kristus gjorde det muligt for alle menneske at blive frelst. Men man må jo spørge sig selv: “Hvis Kristus døde for alle mennesker, hvorfor er ikke alle mennesker frelst?” “Kan Gud ikke opnå hvad han ønsker?” “Er der noget defektivt ved Kristi død?” “Må mennesket ønske at blive frelst først?” Men et menneske som er fuldstændigt forfaldet kan ikke ønske at blive frelst. Han hader Gud og ønsker intet at gøre med Kristi død. Så det kan ikke siges at Kristus døde for alle mennesker.
Bibelen siger at Kristus lagde sit liv for Hans får, og kun dem (Joh 10,11). Forsoningen er begrænset (partikulær) til Guds udvalgte. Hver eneste synd af hver eneste af Kristi får er blevet betalt for. Disse synder alene er blevet betalt. Dette er det eneste evangelium, fordi det er hvad Bibelen lærer.
Uimodståelig nåde
Den fjerde bibelske sandhed i calvinismens fem punkter lærer at Guds frelsesnåde ikke kan modstås. Ved nåden frelser Gud en person fra hans synder, som ellers ville lede ham ud over fortabelsens afgrund. Nåde bringer ham til himmelsk, som ellers af natur ville ende i det evige helvede.
Den nåde er uimodståelig. Hvilket betyder at hvis Gud giver dig nåde, er der intet i vern du kan gøre for at modstå den og ødelægge Guds intention om at frelse dig. At de udvalgte uden tvivl frelses, ses tydeligt i Joh 6,37, hvor Jesus siger: “Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”. Der er ingen tvivl om hvorvidt de bliver frelst eller ej. I vers 44 står der at dem som kommer til Gud, kommer fordi drager dem til sig. Ikke af vores vilje, men Guds vilje.
Nogle mennesker latterliggører denne bibelske sandhed og siger at den gør at mennesket bliver frelse imod sin vilje. “Han råber og skriger hele vejen til himmelen.” Men således præsentere bibelen ikke Guds nåde. Gud gør at Hans “folk møder villigt frem på din kampdag.” (Sl 110,3). For et eksempel på dette, tænk da over Paulus’ omvendelse. “Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er” (1 Kor 15,10). Dette var helt sikkert ikke imod hans vilje.
Guds nåde er sød og uimodståelig. Han gør at vi elsker den og ikke vil have andet. Han er os uimodståelig, ligesom en ægtemand er til sin nye hustru.
Vedholdelsen af de hellige.
Den sidste af de fem punkter lærer at Gud vedholder sit folk i troen, så at de aldrig kan gå fortabt. Altså, når du er frelst, kan du aldrig miste din frelse.
Guds Ord er spækket med beviser for denne smukke sandhed. Og selvom mange afviser det, og fortæller dig at du kan gå fortabt og blive frelst endnu engang, og derfor aldrig have frelsesvished. Siger bibelen noget helt andet. På et tidspunkt da Jesus talte om hans udvalgte får, sagde han:”og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” (Joh 10,28). Se også Joh 6,39; 17,2, 11-12; Rom 8,37-39; 2 Tim 1,12; 4,18 osv,
Nogle afviser denne lære fordi den eftersigende gør mennesker “kødeligt sikre” i deres frelse. Altså, hvis intet jeg gør, kan forudsagde at jeg ende op i helvede, kan jeg efter Gud har frelst mig, leve som djævelen. Og der har været folk som har brugt denne sandhed til at leve som djævelen. Men disse er ikke kristne. Ej heller forstår de denne sandhed. Fordi “Vedholdelsen af de hellige” antyder også at Gud vedholder de hellige, i deres hellighed. Gud har givet dem magt til at leve delvist hellige liv. De forstætter i deres velgerning. Den som påstår at han kan leve som djævelen, har ikke erfaret Kristi frelseskraft og kender ikke betydningen af Fil 1,6 “han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag” Gud vil blive ved med at virke gode gerninger i os indtil Kristus kommer igen. Tro ikke andet.
Er der nogen håb for kristne uden denne lære? Vi har ikke brug for at “blive skræmt til himmelsk.” Vi har brug for tryghed. Vi ved nemlig, at hvis frelsen var op til den enkelte kristne, ville han aldrig blive frelst. Uden Guds nåde er jeg magtesløs.
